Ring 23439082
Før Bisserup fik et forsamlingshus, foregik alle arrangementer på Lodskroen eller i Bisserup Lejren, men da mange havde lyst til at mødes og havde idéer til fælles arrangementer, faldt tanken på at få etableret et rigtigt forsamlingshus.
Den 13. april 1983 indkaldtes der til stiftende generalforsamling på Lodskroen, og til bestyrelsen blev valgt Bjarne Klintbøl, Annette Rasmussen, Frits Grønne, Bent Burmester og Elsebeth Nielsen. Senere blev Torben Sentow Larsen indvalgt.
I december 1983 var Bent Burmester fortaler for at købe missionshuset, men Indremission ville ikke sælge det på daværende tidspunkt. Man talte også om evt. at bruge første sal på en kommende servicebygning til campingpladsen, eller måske en barakbygning, da man ikke havde midler til at bygge for.
Selvom man ikke havde noget hus, blev der i foråret 1984 indkøbt 60 Labofa teaterstole til en billig pris.
I 1987 blev der lavet en ny lokalplan med ændringer, der betød, at en del af sportspladsen og en del af den store parkeringsplads kunne benyttes til opførelse af et forsamlingshus.
På et møde den 5. marts 1987 blev bisserupperne bedt om at tilkendegive, om man var interesseret i et forsamlingshus. Det var man, og forsamlingshusforeningen forhandlede både med campingpladsen og med sejlklubben herom, men opførelse af et fælles hus med sejlklubben, blev nedstemt af sejlklubben. Et forslag om at købe en nedlagt gård kom også på tale, men blev nedstemt.
Bent Burmester tog sig af det økonomiske og Frits Grønne tog sig af forhandlingerne med kommunen. Arkitekt Carsten Pietras og fabriksejer Rene Dræberg kom med i bestyrelsen ved generalforsamlingen den 17. november 1988 som blev afholdt på Lodskroen.
Rene var gået på toilettet, og da han kom tilbage fik han at vide, at han var blevet valgt ind i bestyrelsen. Rene accepterede valget.
Bankassistent Annette Rasmussen kom igen med i forsamlingshusforeningens bestyrelse, denne gang som kasserer og for at varetage udlejningen af forsamlingshuset.
Den 8. marts 1989 blev der afholdt et møde mellem Skælskør kommune, Bytinget og Forsamlingshusforeningen samt Campingpladsen, og Rene Dræberg opdagede, at kommunen havde bevilget tkr. 800 til opførelse af servicebygningen til Campingpladsen, og foreslog derfor at kommunen bevilgede tkr. 400 til Forsamlingshuset, som var en del mindre. Skælskør kommune bevilgede så tkr. 300 til byggeriet af forsamlingshuset i forlængelse af Campingpladsens servicebygning, så nu kunne byggeriet blive en realitet.
Foreningen gik i gang med at sælge andelsbeviser a kr. 500 pr. stk, og de første 10 andelshavere var Frits Grønne, Agnete Stage, Bent Burmester, Rene Dræberg, Annette Rasmussen, Torben Sentow Larsen, Ernst Jensen, Kirsten Burmester, Thomas Toft og Tage Figer.
Det første spadestik blev taget den 5. december 1989, og tidligt stødte byggeriet ind i problemer, da der var sand i 10-12 meters dybde, og der skulle piloteres dybt, for at huset kunne stå fast. Der skulle spares på byggeriet, men arkitekt Carsten Pietras ville have det halvrunde vindue foroven i gavlen med, og sådan blev det.
Den 30. marts 1990 var der rejsegilde, og huset kunne tages i brug efter sommeren.
Torsdagsklubben startede den 20. september med Bent Burmester som primus motor, og afholdt stiftende generalforsamling den 4. oktober 1990.
Indvielsesfesten blev holdt lørdag den 22. september 1990.
Annette Rasmussen og Rene Dræberg samt ved tasterne Jan Møldrup
P.S.: Ingen har patent på historien, men alle er velkomne til at bidrage til den.
Forsamlingshuset for Bisserup og dem der lejer det.
Da forsamlingshuset var blevet indviet med fest lørdag den 22. september 1990, gik arbejdet i gang med at planlægge, hvilke aktiviteter der skulle være og hvor ofte huset skulle udlejes for at det kunne løbe rundt.
Lige fra starten, havde Rene Dræberg på bestyrelsens vegne regnet på, hvordan man sikrede en så stabil økonomi som muligt, med henblik på at have en minimal nødvendig udlejning således at huset kunne bruges til aktiviteter for borgerne i Bisserup og omegn.
Etablering af offentligt toilet, som også buschaufførerne kunne benytte, og for hvilket kommunen betaler leje og rengøring, blev en del af planen.
Da økonomien var på plads, kunne planlægningen af aktiviteterne begynde.
Når vi skulle have en månedlig oversigt over aktiviteterne, gik Agnete Stage rundt og fik oplysningerne, og Annette Rasmussen renskrev listen som blev hængt op på plakatsøjlen. Mads Stage havde doneret plakatsøjlen, som stadig står på trekanten over for kroen.
Til en af de første fællesspisninger foreslog Jytte Bak, at vi skulle have stuvet hvidkål og frikadeller. Det mente Annette ikke at man kunne servere. ”Ork jo” sagde Jytte, og ganske rigtigt. Alle var glade og sagde at det smagte pragtfuldt.
Sammen med kassererposten stod Annette for udlejningen. Efter hver gang huset blev brugt, måtte man gerne selv gøre rent, og Niels Jacobsen og hans kone stod for det, og senere overtog Annette Rasmussen tjansen, hvor det offentlige toilet også skulle gøres rent. Det gik for det meste fint, bortset fra en enkelt gang hvor en flok unge mennesker havde fået spaghetti med kødsovs, som var over det hele.
Ved fællesspisningerne var der altid mange børn, store som små. Det var før udbygningen, så der var ikke så meget plads. Men så var der kosteskabet, og det var utroligt så mange unger der kunne være derinde.
Gulvet i salen blev lakeret en gang om året.
Ved en særlig udlejning lige efter lakeringen, blev bordene pyntet med sand, tang og strandsten. Efter spisningen blev der danset, og man kan godt forestille sig at sandet ikke bare blev på bordene. Næste dag da Annette kom, så gulvet ud som om det var sandskuret. Efterfølgende blev det tilføjet i lejeaftalen, at effekter fra stranden ikke må bruges til dekoration.
Forsamlingshuset blev flittigt brugt til alle byens arrangementer og desuden til udlejning, som også var nødvendigt for at økonomien hang sammen. Man kunne være omkring 60 mennesker i huset, så efter de første 10 år fra 1990 - 2000 var der måske brug for en udbygning af forsamlingshuset.
Vi slutter således af med de sidste to vers fra den Ode til forsamlingshuset i Bisserup den 6. august 2000 som Eva Bagger skrev til 10 års jubilæet på melodien ”Det er forår, alting klippes ned” eller ”Hilsen til forårssolen” af Benny Andersen og Poul Dissing:
Vort forsamlingshus er 10 år ungt!
Trods sin ungdom håber vi, det stadig vokser:
Det kan føles ganske trist og tungt,
Når af ”trængsel i kulissen” alting kokser!
Mere plads gi`r større fællesskab for mand såvel som kvind´…
I forsamlingshuset ska´ man – ku´ kom ind.
Vort forsamlingshus har fødselsdag!
Har et logo, der er RUNDT SOM SOL OG SOMMER
Rummer KUNST, KULTUR OG JULEBAG,
VISE-VERS-CAFÉ – og ”HVEM DER ELLERS KOMMER”.
Det er skønt for vores sammenhold med dette mødested….
Et hurra for vores hus – vær alle med.
Eva Bagger, Annette Rasmussen og Rene Dræberg samt ved tasterne Jan Møldrup
P.S.: Ingen har patent på historien, men alle er velkomne til at bidrage til den.
Forsamlingshuset og hvad der videre hændte…..
Forsamlingshuset summede af aktiviteter: fællesspisninger, gymnastik, dans, teaterforestillinger, musik, kor, foredrag, udstillinger og andre kulturelle aktiviteter. Der kunne kun være 60 personer til fællesspisningerne – mange tilmeldte sig derfor forgæves! Nogen vil huske hvordan børnene elskede at lege i depotrummet mellem koste og andet inventar!
Den nyvalgte (i 1999) bestyrelse bestående af Vivi Guldagger, Jacob Borello, Connie Jensen, Annette Andersen (senere afløst af Flemming Buur) og Anne-Charlotte Harhoff tog opfordringen og udfordringen op med at starte udvidelsesprocessen! Forsamlingshuset indbød til sin 10 års fødselsdag den 6. august 2000, hvor man bl.a. kunne købe andelsbeviser, byggebeviser, klistermærker og badges (tegnet af Thomas Toft) til fordel for udvidelsen.
I fødselsdagstalen afsløredes det at Agnete Stage engang ”glemte” at lukke tilmeldingslisten til fællesspisning, så der mødte 80 op til at spise den mad, der var beregnet til 60 – hvor er hjerterum er der som bekendt husrum og alle blev bespist!
En udvidelse kostede selvfølgelig flere penge end bisserup’erne selv kunne samle ind, så den 14.10.2021 ansøgte bestyrelsen Skælskør Kommune om tilskud til udvidelsen – det samlede projekt beløb sig til 1.059.000 kr excl. moms!
Der kom tilsagn om tilskud fra Skælskør Kommune og Lokale- og Anlægsfonden, som begge var meget behjælpelige med gode råd og vejledninger i hele forløbet! Desuden tilskud fra Holsteinborg Fond samt EU midler fra §33 Puljen. Bisserup’erne selv samlede ikke mindre end 113.000 kr. sammen: Der blev solgte kaffe & kage, øl & vand til fordel for udvidelsen ved enhver given lejlighed som feks til havnefesten og loppemarkedet! En håndfuld kreative bisserup’ere lavede i 2003 et brag af en revy, som 4 aftner spillede for fulde huse og hvor alle indtægter gik til udvidelsen. Også vores lokale Brugsen bidrog bl.a. med 2 kr pr. solgte flaske vin – så der var rigtig god grund til at drikke meget vin i de år!
Vi ønskede en udvidelse af salen på 63 kvm samt udvidelse af køkken- og depotplads, et ekstra toilet og handicapvenlig forbedring af indgangsforholdene.
Som arkitekt valgte vi Arkitektfirmaet John Veje fra Skælskør - som var uvurderlige samarbejdspartnere i hele forløbet altid parate til at høre på vores mere eller mindre realistiske forslag og ønsker! Også når vi ombestemte os!
Den 11. maj 2004 blev det første spadestik endelig taget – efter at der var skaffet jordareal til både hus og terrasse samt piloteret igen (jf den første artikel om forsamlingshuset i Bytingsbladet nr 162, side 24).
Her følger nogle glimt fra forløbet:
Der var nerver på da Thomas Toft skulle skære sit logo ned fra muren og ikke mindst da han skulle sætte det op igen på det nye sted til venstre for indgangen. Vi holdt vejret mens Thomas meget forsigtigt tog en del ad gangen, men som man kan se i dag lykkedes det.
Foruden den udvidede sal nu med plads til 100, ville vi også have et mødelokale – men alligevel skulle begge rum kunne bruges som et hele. Løsningen blev en foldedør – og en foldedør er ikke bare en foldedør, skal vi hilse og sige! Mange hensyn at tage både mht lydtæthed, udseeende, betjening og pris! Vi valgte den dyre – som siden har fungeret fint!
Men efterhånden som byggeriet skred frem og indretningsfasen nærmede sig blev det jo også klart, at vi ikke havde en bundløs pengetank at tage fra! Så der sneg sig lidt jysk snusfornuft ind hver eneste gang vi skulle købe noget, det være sig kopper, stole, hynder eller borde: ”Er det NICE eller NEED?”. Mange grin blev det til når vi siden skulle afgøre om feks kaffemaskinen skulle være ”nice eller need” og det endte med at vi købte den berømte Percolator, som kunne brygge 10 liter kaffe på 45 minutter og lige præcis passede til en pose kaffe, så man ikke skulle stå og måle af! Det var en udfordring for mange at betjene samme Percolator, indtil den efter at have brygget i hundredvis af liter kaffe afgik ved døden efter lang og trofast tjeneste!
De åbne hylder til glas, kopper etc blev også et ”need”, så vi sparede køkkenlågerne!
Vi sparede også på (de stadigt fungerende!) termokander, som blev købt for 25 kr pr stk --- i Silkeborg!
Så var der opvaskemaskinen (et absolut tiltrængt ”need”): den ville være nemmest at betjene hvis den stod på køkkenbordet, men der ville den tage for meget plads, så den kom ned på sin nuværende position, hvor vi alle siden har bakset med at løfte de fulde kurve op på bordet!
Og nu vi er ved køkkenet: vi ville jo gerne at man kunne tilberede mad i køkkenet! Men der lærte vi af levnedsmiddelkontrollen at et lave-mad-køkken ville kræve et særskilt opbevaringsrum til grøntsager plus et personaletoilet. Det ville jo være ”nice” – men vi måtte vælge ”need”, som er det anretterkøkken, vi kender i dag!
En dag stod vi pludselig med endnu et dilemma: Hvor skulle alle bordene stå i salen, når der skulle være plads gymnastik eller dans? Så sagde Jacob: ” vi lægger da bare bordene på et par rulleborde, laver en åbning og kører hele molevitten ind under køkkenbordet”. Simpelt hen genialt - og som sagt så gjort!
Vi skulle også have et handicaptoilet – men hvor? Løsningen blev at lave en dør indefra forsamlingshuset ind til det offentlige toilet, som buschaufførerne havde adgang til.
Der var afsat plads til en passende garderobe – men hvad så med depotrummet? Garderoben måtte afgive et par kvm, og så fik depotet sin egen plads for enden af gangen.
Nu havde vi jo fået kvm til en stor flot terrasse – så havemøbler var ”need”, for hvad var en terrasse uden havemøbler? Men hvor skulle havemøblerne så stå om vinteren? Endnu en ad hoc løsning dukkede op: vi tog et par kvm af terrassen mod øst og fik sat et lille skur op, hvor der lige præcis kunne stå det nødvendige antal havemøbler!
Et stort (og desværre stadig aktuelt) problem var akustikken. Vi indhentede oplysninger, råd og vejledning fra Norisol m.fl. om lydtekniske foranstaltninger for at forbedre akustikken til både ”musik og sang” og ”almindelig snak”. Det blev gjort så godt som muligt: ”need” men absolut ikke ”nice” nok. Og som alle ved i dag, er det aldrig blevet helt godt. Hørelsen bliver ikke bedre med alderen og mange af byens ældre borgere har virkelig svært ved at føre en samtale feks til fællesspisningerne – men må nøjes med at nyde maden og synet af yngre medborgere i livlig snak!
ENDELIG den 2 oktober 2004 blev det nye udvidede forsamlingshus så indviet. Nu var der plads til 100 gæster og det var vi i al fald også til indvielsen med kæmpefest, fine gæster og taler, gaver og Torsdagsklubbens flotte lagkager! Revyholdet gav et par numre fra 2003-revyen - og selvfølgelig var der masser af lokal musik og et nyt vers i Eva Baggers forsamlingshussang (mel. Hilsen til forårssolen):
”Vort forsamlingshus er nu ”bragt flot”
Flor fornyet, flot forynget – flot forstørret!
Det er dejligt – og det føles godt
Det kan både klare virakken og røret
Mere plads gi’r større fællesskab for mand såvel som kvind’
I forsamlingshuset kan vi – nu kom’ ind!”.
I 2010 fyldte forsamlingshuset 20 år og i den anledning holdt vi festuge i fra 8. til 14. marts med sang, flere genrer indenfor musik (hvor f.eks. rockgruppen ”Havnevej 45” uddelte grønne ørepropper!), italienske fristelser, slægtsforskning, fodbold, gymnastik, musikcafe for alle, kæmpekagebord og ikke mindst cabaret!
Og her til oktober 2024 er det så 20 år siden at forsamlingshuset blev udvidet!
Jacob Borello, Vivi Guldagger og Anne-Charlotte Harhoff
Samt ved tasterne Jan.
